Neurologiske sygdomme

Når nervesystemets funktion og struktur forstyrres

Indholdsfortegnelse

Intro

Neurologiske sygdomme er en gruppe af forskelligartede sygdomme, der påvirker hjernens og nervesystemets struktur og funktion. Disse tilstande kan variere i sværhedsgrad og kan påvirke mennesker i alle aldre. Nogle kendte eksempler på neurologiske sygdomme er slagtilfælde som rammer hjerne, epilepsi, multipel sklerose hvor immunceller og antistoffer angriber fedt og proteinmolekyler i rygmarv og hjerne og Parkinsons sygdom. Hver af disse tilstande har sit helt eget og særlige symptombillede og behandlingsmuligheder, og kan påvirke livskvaliteten betragteligt.

Kort om nervesystemet

Kroppens funktioner, såsom bevægelse, følelse og erkendelse, koordineres og reguleres af nervesystemet. Nervesystemet er et komplekst netværk af celler og væv, der overfører og behandler information. Nervesystemet består af centralnervesystemet (CNS), der udgøres af hjernen og rygmarven, og det perifere nervesystem (PNS), som består af de nerver, der strækker sig ud til resten af kroppen. Nervesystemet kan påvirkes af en lang række faktorer, herunder skader, infektioner og forskellige sygdomme. Disse sygdomme kaldes kaldes neurologiske sygdomme.

Nervedegenerative sygdomme

Neurodegenerative sygdomme er en samling af lidelser, der forårsager progressiv degeneration og død af nerveceller i hjernen og rygmarven. Sådanne sygdomme kan udmønte sig i en række forskellige symptomer, afhængigt af det nerveberørte område, hvilket fører til betydelig invaliditet og nedsat livskvalitet. Her er nogle eksempler på neurodegenerative sygdomme:

 

Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens, en lidelse, der viser sig ved vedvarende hukommelsestab og kognitiv forringelse. Tilstanden skyldes ophobning af amyloide plaques og tau-tangler i hjernen, hvilket resulterer i ødelæggelse af nerveceller.

 

Denne bevægelsesforstyrrelse, Parkinsons sygdom, er kendetegnet ved rystelser, stivhed og nedsat balance og koordination. Den skyldes nedbrydning af nerveceller, der producerer den livsvigtige neurotransmitter dopamin, som er afgørende for at kontrollere bevægelser.

 

Amyotrofisk lateralsklerose, også kendt som ALS, er en progressiv, neurodegenerativ tilstand, som gradvist udhuler folks evne til at kontrollere deres muskler. Med tiden opstår der muskelsvaghed og muskelsvind, hvilket i sidste ende resulterer i lammelse og åndedrætsbesvær.

 

På trods af de store fremskridt, der er gjort i de seneste år, er det fortsat en stor udfordring at finde effektive behandlinger for neurodegenerative sygdomme, da der stadig er meget ukendt om de underliggende mekanismer for disse sygdomme. På nuværende tidspunkt findes der ingen kur, og behandlingen er typisk fokuseret på at håndtere symptomerne og bremse sygdommens udvikling. Der forskes fortsat i at afdække årsagerne til og mulige behandlinger af disse sygdomme.

Amputation

Amputation er et kirurgisk indgreb, hvor man skærer en ekstremitet eller et lem af, f.eks. en finger, tå, hånd, fod, arm eller ben. Det kan være nødvendigt i situationer, hvor en ekstremitet eller et lem er alvorligt beskadiget eller syg og ikke kan reddes. Årsagen hertil kan spores tilbage til forskellige årsager, f.eks. traumer (f.eks. en bilulykke eller en skade forårsaget af et våben), infektion eller vedvarende sygdomme som diabetes eller perifer arteriesygdom.

 

Selv om amputation kan være en livreddende mulighed i nogle tilfælde, kan det have drastiske konsekvenser for ens fysiske og følelsesmæssige velbefindende. Tabet af et lem kan skabe fysiske hindringer som f.eks. begrænset mobilitet og opgaver, der bliver vanskeligere, foruden psykologisk og følelsesmæssig lidelse, herunder en følelse af tab og sorg.

 

Neurologiske sygdomme er ødelæggende lidelser, der forstyrrer nervesystemets funktion, som omfatter hjernen og rygmarven. Konsekvenserne af disse sygdomme kan variere drastisk afhængigt af, hvilket område af nervesystemet der er påvirket, og de fører ofte til livsændrende handicaps og nedsat livskvalitet. Eksempler på neurologiske sygdomme, der kan føre til amputation, er:

 

Diabetes er en kronisk, men farlig tilstand, der forringer kroppens evne til at bruge og opbevare glukose, en type sukker, og som kan føre til en amputation. Når den ikke håndteres, kan den medføre nerveskader, nedsat blodcirkulation og øget risiko for amputation. 

 

Ligeledes er perifer arteriesygdom en tilstand, hvor de arterier, der forsyner arme og ben med blod, er forsnævrede eller blokeret, hvilket fører til en nedsat blodgennemstrømning. Dette kan også føre til amputation, hvis vævet i det berørte lem er væsentligt beskadiget eller inficeret.

 

En traumatisk hjerneskade kan være forårsaget af et slag mod hovedet eller andre former for traumer, hvilket fører til neurologiske funktionsnedsættelser og komplikationer som amputation. Behandlingen af disse tilstande omfatter typisk en kombination af medicin, terapier og hjælpemidler, og prognoserne kan variere afhængigt af den enkelte person og skadens alvorlighed.

Rygmarven og neurologiske sygdomme

Rygsøjlen fungerer som et vigtigt led mellem hjernen og kroppen og sender vitale signaler til bevægelse, følelse og andre kropsfunktioner. Som en informationsmotorvej løber rygmarven fra hjernens basis hele vejen ned gennem midten af rygsøjlen og styrer alle vores bevægelserNeurologiske sygdomme kan forårsage store forstyrrelser i den måde, hvorpå vores nervesystem fungerer, fra hjernen og rygmarven til de områder, der ligger imellem. Symptomerne kan variere alt efter, hvilken del af nervesystemet der er påvirket, og kan ofte resultere i invaliditet og lavere livskvalitet. Eksempler på neurologiske sygdomme, der påvirker rygmarven, er bl.a:

En rygmarvsskade kan være ødelæggende og føre til delvis eller fuldstændig lammelse sammen med tab af følesans og andre vanskeligheder, hvis den skyldes en ulykke, et fald eller et traume. 

Multipel sklerose (MS) er en autoimmun sygdom, som påvirker myelinskederne, der beskytter nervefibrene i hjernen og rygmarven, hvilket kan medføre en række mulige symptomer som muskelsvaghed, følelsesløshed og problemer med koordination og balance.

Neurologiske lidelser i rygsøjlen, såsom spinal stenose, kan resultere i et spektrum af ubehagelige symptomer – fra smerte og følelsesløshed til begrænset mobilitet. Årsagen kan tilskrives forskellige faktorer som f.eks. degeneration af rygsøjlen og kræver derfor en kombination af midler – fra medicin til terapier og udstyr – for at kunne håndteres korrekt. Udsigterne for dem, der er ramt af en sådan tilstand, afhænger af de specifikke forhold i hvert enkelt tilfælde.

Perifere neuropati

Perifer neuropati er en lidelse forårsaget af skader eller sygdom på de perifere nerver – de nerver, der strækker sig fra hjernen og rygmarven til resten af kroppen. Disse nerver er ansvarlige for videregivelse af sanseinformation (f.eks. berøring og smerte) og styring af muskelbevægelser, og når de er beskadiget, kan det resultere i en række symptomer, bl.a.:

 

Perifer neuropati er en tilstand, der kan have en lang række symptomer, lige fra let følelsesløshed og prikken i hænder og fødder til mere alvorlige fornemmelser som brændende smerter, svaghed i musklerne, balance- og koordinationsproblemer og følsomhed over for berøring. Denne lidelse kan være forårsaget af fysiske skader, infektioner, udsættelse for giftstoffer, visse medicinske tilstande som diabetes eller alkoholisme og endda bivirkninger af visse lægemidler.

 

Bekæmpelse af perifer neuropati begynder ofte med at tage fat på den grundlæggende årsag – hvis det er muligt – og håndtere symptomerne ved hjælp af en kombination af medicin, behandlinger og livsstilsændringer. I nogle situationer kan det være nødvendigt at foretage en operation for at reparere de beskadigede nerver. Udsigterne for perifer neuropati er meget forskellige alt efter den grundlæggende årsag, situationens alvor, personens generelle helbredstilstand og alder.

Inflammation i nervesystemet

Når hjernen og rygmarven bliver skadet, træder kroppens immunsystem til for at hjælpe, hvilket resulterer i et fænomen, der kaldes neuroinflammation. Der opstår en kompleks kaskade af begivenheder, hvor immunceller aktiveres, inflammatoriske molekyler frigives, og yderligere immunceller tilkaldes til skadestedet.

 

Selv om neuroinflammation er nødvendig for helingsprocessen, kan den have negative virkninger på nervesystemet, når den bliver overdreven eller kronisk. Den er blevet sat i forbindelse med forskellige neurologiske og psykiatriske lidelser, herunder slagtilfælde, multipel sklerose, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og depression. I sådanne tilfælde forbliver immunsystemet overdrevent aktivt og begynder at angribe sunde celler i hjernen og rygmarven, hvilket forværrer skaderne og dysfunktionerne.

 

Der er stadig flere beviser for, at målretning af neuroinflammation kan være en gavnlig metode til behandling af en række neurologiske og psykiatriske lidelser. F.eks. har ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) og andre antiinflammatoriske lægemidler vist en vis effektivitet i forbindelse med visse tilstande, og mere præcise immunterapier er i øjeblikket ved at blive udviklet og undersøgt i kliniske forsøg.